Peter er en helt almindelig dreng, der går i 6. klasse. Han kan lide at game og at hænge ud med sine venner. Men da hans morfar flytter ind i familiens hus, er Peter tvunget til at forlade sit elskede værelse. Peter er dog ikke parat til at give op uden kamp, så han laver en række udspekulerede pranks for at drille fjenden. Men heller ikke morfar giver op så let, og snart kæmper de begge om retten til værelset med fup og fælder som våben.