Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Ulrich Thomsen

Ulrich Thomsen

Biografi

Ulrich Thomsen er søn af salgskonsulent Finn Thomsen og hustru teknisk tegner Bodil Lund-Larsen. Efter gymnasietiden i Odense tog han til Beverly Hills, Los Angeles, hvor han bl.a. arbejdede som pizzabud. Efter at være kommet tilbage til Danmark blev han i 1989 optaget på Statens Teaterskole i København, hvor han blev færdiguddannet som skuespiller i 1993. Han spillede i 1993 Müller i "Kuppet" på Mungo Park og var samme år Helmer i "Et Dukkehjem" på Gladsaxe Teater. Op gennem 1990erne har han bl.a. medvirket i følgende teaterforestillinger: "Usynlige venner" på Det Danske Teater, "Rottejagt" på Mungo Park, "Mand" på Dr. Dante, Halløj på Indlandsisen" på Dr. Dante, "Lovestory" og "Romeo og Julie" på Østre Gasværk. I 2001 spillede han Mozart i "Amadeus" på Østre Gasværk. Ulrich Thomsen har desuden vist sit filmtalent såvel i danske som udenlandske filmproduktioner. Han spillede i 1993 med i Thomas Vinterbergs TV-film "Slaget på Tasken" og begyndte sin karriere med en birolle, som den voldelige værthus-rocker i Ole Bornedals "Nattevagten". Derefter fik han sin første større birolle i Niels Arden Oplevs "Portland". Da Thomas Vinterberg debuterede på det store lærred med "De største helte" var det atter med Ulrich Thomsen i en af de bærende roller som den elskelige og småkomiske Peter. Rollen gav ham årets Robert for "Bedste mandlige birolle" og prisen "Bedste mandlige skuespillerpræstation" ved Festival Cinema Nordique Rouen i Frankrig. Det helt store gennembrud fik Ulrich Thomsen som Christian i Vinterbergs dogmefilm og Cannes-vinder "Festen", hvor rollen som sønnen Christian indbragte ham både årets Bodil og en Robert. Det samme gjorde hans rolle i filmen "Arven". Ulrich Thomsen har bl.a. medvirket i følgende filmproduktioner: Anders Thomas Jensens Oscar-belønnede kortfilm, "Valgaften", "Blinkende lygter", i James Bond-filmen "The World is Not Enough", hvor han spillede den russiske sikkerhedschef Davidow og i "Killing me softly". Ulrich Thomsen har desuden vundet priser ved filmfestivaler i Portugal, Italien, USA, Mexico, Sydkorea, Frankrig og Spanien. Senest vandt han en pris for "Den du frygter" i Mar del Plata i Argentina. Ulrich Thomsen danner privat par med sin svenske kone Cathrine Ekehed.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1963-12-06
  • Fødested: Odense, Denmark
  • Også kendt som: Ulrik Thomsen

Filmliste over Ulrich Thomsen

close