Store, flotte sommerhuse med swimmingpool og plads til hele familien - og så endda til en rigtig god pris. De fristende ferietilbud er i virkeligheden en del af et kæmpestort svindelnummer. De flinke udlejere ejer slet ikke noget sommerhus, og så snart den forudbetalte leje er overført, er pengene væk. Jacob Kragelund går på jagt efter udspekulerede sommerhussvindlere, der tjener mange hundredetusinde kroner og samtidig misbruger intetanende, hårdt pressede familier til at hvidvaske de mange penge.