"Har du et problem?!" - "Nej bror, jeg har 100!" Problemer er der nok af for Hassan og de andre shababs, der bor i byen Blokhavn. Hver eneste dag løber de ind i store udfordringer, der bl.a. består af kærestesorger, metrobøder, konflikter med farlige bander og lukningstruede pizzeriaer. Selv når det ser allermest sort ud, gør de deres bedste for at løse problemerne sammen. Det går dog sjældent efter planen.