Det er juletid på Gotland, da øen rammes af en pludselig og ubeskrivelig tragedie - en gymnasiepige findes død midt på landevejen, iklædt hvidt Lucia-tøj. Det, der først virker som et ubegribeligt selvmord, viser sig snart at være noget andet, og den uskyldsrene facade hos en af gymnasiets pigekliker skjuler på mørke hemmeligheder ... Sammen med kollegerne i den gotlandske politistyrke graver Maria Wern dybere ned i konflikterne på pigens gymnasium, og da politiet opdager skjulte trusler på internettet, vokser bekymringen for, at pigen ikke er den sidste, der må lade livet.