Linse, Didde og Stephanie tager til Samos for at åbne en tattoo-shop. Selvom Linse kræver, at de alle tre tager arbejdshandskerne på, så har Didde og Stephanie andre planer med turen. De vil meget hellere på stranden. Men det er ikke kun arbejds- og badeferie, pigerne er på. Linses lokale forretningspartner Mikel har set sig meget varm på Stephanie og inviterer hende med på en romantisk motorcykeltur til en strand, hvor de har lidt alenetid. Hjemme på Bryggen kaster Mor Ann sig over et stort projekt, da hun vil lave et maleri på den ene væg i stuen. Men det er ikke så let, som det lyder. Endeligt skal Didde og Stephanie spionere hos den konkurrerende tattoo-forretning på Samos.